Den der ved alt…

Jeg er måske en voksen kvinde, i hvert fald siger dåbsattesten 46 år. Men derfor bliver jeg alligevel ind i mellem usikker på, hvordan jeg skal tackle en eller anden sær situation, jeg er landet i.

Jeg tror altid det vil være sådan for mig, også når jeg bliver 90 og derfor i høj grad må betragtes af omverdenen som værende voksen.

Jeg er altså bare ikke typen der har svaret på alt. Da jeg var yngre troede jeg det var et problem, og håbede inderligt, at jeg ikke blev spurgt om noget, jeg ikke havde svaret på. Men så en dag hørte jeg en sige at: ”Jo mere du ved, desto mere ved du, at du ikke ved”, og det gav rigtig meget mening for mig.

De der er så skråsikre på alt, er det måske kun fordi de ikke ved, at der findes mange flere nuancer og dermed også svar? Og så begyndte jeg at tænke anderledes og i dag har jeg stadig ikke svaret på særlig meget, men jeg kender jeg altid en, der kender en, der har svaret – og det er meget bedre.

Vi-kvinder er således mange ting for mig. Den ene dag er det min mor, den næste min søster eller min veninde, ugen efter min kollega og ind i mellem selv min spindoktor eller ligefrem mit leksikon – der er altid en der ved noget relevant! Og når jeg har brug for at grine, græde, føle eller opleve, så er vi-kvinder der også altid – ligesom én stor, god, rummelig og forstående veninde. Jeg fristes til at sige, at vi-kvinder er et feel good netværk.

Kan man vinde i Lotto uden at købe en kupon?

Jeg møder dem alle vegne i såvel erhvervs- som i sociale sammenhænge, mennesker der hænger med mulen enten fordi de ikke har kunder nok eller venner nok.

Det værste er, at disse mennesker ofte slet ikke forstår, hvorfor det ikke lykkes for dem at skabe nye relationer. De synes selv, at de gør en stor indsats, men når det kommer til stykket, vinker de i mørket...ja, for reklame uden markedsføring er som at vinke i mørket. Du ved godt selv at du gør det, men ingen andre kan se det.

De tilmelder sig alt muligt - intentionen er klart til stede - men møder ikke op på selve dagen, fordi der lige kom noget andet i vejen…

Vi må jo erkende, at hvis ønsket er at skabe relationer, må vi nødvendigvis ud af døren og deltage – det er ingen videnskab. Vi må åbne munden og vise, at vi er til, være synlig, interesseret og engageret.

Når det gælder relationer tror jeg ganske enkelt at indsats står lige mål med udbytte – det er næsten uhyggeligt enkelt.

Så jeg forbavses til stadighed over mennesker der forventer at skabe relationer, uden selv at komme på banen. Det ville jo være lidt ligesom at vinde i Lotto uden at købe en kupon.

Om tre måneder er alting godt

Det var en mandlig bekendt, der lyttede intenst til min talestrøm. Jeg var nok ikke til at stoppe – for det handlede om fremtiden, planlægning af den, hvor vi skulle hen, delmål og mål samt skitsering af hvordan det kommer til at se ud til den tid.
Jeg tegnede og fortalte – et meget flatterende billede af fremtiden – den fremtid jeg gerne vil gå hen imod, den fremtid jeg drømmer om. ”Om tre måneder er alting godt” afsluttede jeg glad.

Ja, sagde han: ”Det er nok den tese især mange kvinder lever efter – om tre måneder er alting godt”.
Om tre måneder har døgnet pludselig 30 timer, søvnbehovet er nedsat til 5 timer, toiletbesøg kun ét om dagen, måltiderne indtages på 5 minutter, madpakkerne smører sig selv, det støver ikke længere og vasketøjet lander på magisk vis, helt af sig selv, på hylderne i skabet … og derfor kan du nå alle de ting du sætter i søen.”

Er det mig der er en ukuelig optimist? Er det ham der er pessimist….eller er han blot realist?

Jeg ved det ikke – men, jeg ved, at jeg har et udpræget behov for at udvikle mig, bevæge mig fremad, mærke en snært af evolutionen lige her, midt i mit eget lille liv.
Jeg må og skal tro på, at alting hele tiden bliver bedre. Det handler ikke om at overvurdere mine egne evner, men om en dyb tillid til min evne til at vælge rigtigt i alle livets sammenhænge. Vælge de rigtige mennesker, der sammen med mig kan løfte os til det ønskede niveau.

Guderne skal vide, at jeg ville tage imod med kyshånd madpakker der smører sig selv, et støvfrit hjem og vasketøj der selv lander på hylderne i skabet – men træerne vokser vel ikke ind i himlen? Ligesom det stadig ikke er lykkes mig, at være to steder på samme tid – selv om det kunne være meget praktisk, med det liv jeg lever.

Nok er jeg optimist, men jeg er også født med begge ben på jorden – så jeg ved, at det handler om netværk, relationer, at kende de rette mennesker – og vise at jeg sætter pris på dem og være dér for dem. Netværk, netværk, netværk.

Med mit netværk kan jeg nemlig pludselig – på næsten magisk vis – være to steder på en gang, eller resultatet bliver, som om jeg var det. Jeg kan nå alle de mål jeg sætter mig fo,r og jeg kan fortsætte med at være en ukuelig optimist der godt tør sige: ”Om tre måneder er alting godt” – og faktisk mene det og tro på det. ;)

Er det i orden at være ragende uenige?

Når vi mindst venter det – BOOM - sker det at vi bliver helt uenige mellem veninder. Konflikten er en realitet, et følelsesmæssigt minidrama udvikler sig - og skal det så betyde enden på det venindeskab?

Vi har hørt os omkring og de fleste siger, at det er helt i orden at være uenige – vi skal give plads til hinandens forskelligheder og frem for alt være ærlige - også selvom det kan gøre ondt. Men når det kommer til stykket, er vi så alligevel gode nok til at være rummelige og tackle vores dybfølte meningsforskelle? Gavner det eller skader det at være uenige? Eller spurgt på en anden måde - hvor meget kan et venindeskab holde til på uenigheds skalaen?

Vi har måske en tendens til at tro, at bare fordi vi er veninder, har vi også samme mening om det meste? På samme måde som gamle veninder helt naturligt giver os den der velkendte indforståethed. Men er det virkelig bedst at veninder er enige om alt? Bliver det så ikke bare lige så lidt spændende som at sælger sokker på internettet?

Uenighed skaber jo først rigtig splid i venskabet, når det rammer den ene part direkte i hjertekuglen – når hun ikke længere modtager den der betingelsesløse opbakning fra den anden part. Når de lige pludselig ikke ser sagen fra samme vinkel og den ene måske ligefrem bliver nødt til at sætte sin fod ned og sige: ”Så stopper du med dit pladder og tager dig sammen!” – kort, godt og velment…

Men er det ikke også hele meningen med et godt, solidt venindeskab, at de med dyb respekt for hinanden, tør tage turen helt op til toppen af uenigheds skalaen – med følelsesmæssige minidramaer og det hele - og komme endnu stærkere ud på den anden side? Og gør man ikke bare sit venindeskab en bjørnetjeneste hvis man altid vælger at stryge hinanden med hårene?

Bekræftes eller udvikles...

Netværk kan begge dele - bekræfte eller udvikle - hvad vil du?

Netværk kan bekræfte dig i at du fx har den rigtige holdning, har de rigtige interesser, arbejder i den rigtige branche mv. Dette sker helt naturligt og er en konsekvens af netværk med mennesker der ligner dig selv på alle områder. Men hvad kan du bruge det til - reelt?

Netværk - på den anden side - kan udvikle dig, vise dig nye veje, nye muligheder og andre perspektiver når du netværker i uhomogene, komplementære netværk - altså med mennesker der ikke ligner dig selv på alle områder.

Hvorfor søger vi så ofte netværk med dem der ligner os selv? Måske fordi vi - som udgangspunkt - føler os bedste tilpas og præsterer bedst når vi føler os trygge og det er vi som regel når vi er sammen med mennesker vi kan genkende - fordi de ligner os selv. Vi behøver ikke bevæge os uden for vores trygheds zone.

Det trygge - eller kendte - bør dog i stedet ligge i den platform vi netværker i - at den er stabil, at vi har tillid til den, at den er seriøs.
Med en tryg platform i ryggen er det meget lettere at indgå netværk på tværs af demografi, geografi, brancher, alder osv. og på den måde opnå udvikling.

Det er dog altid sundt for et netværk, at der er nogle få fællesnævnere fx ønsket om aktivitet, videndeling eller andet - så vi trods alt har et fælles mål og en form for forventnings afstemning.

Hvorfor er det bedre med udviklende netværk kan vi så spørge?
Ja, men luk øjnene og se 10 år tilbage. Den person du var for 10 år siden, er det også den person du er i dag - her tænker jeg på livs værdier og livssyn. Nej vel? Ingen kan gøre sig gældende hvis de ikke udvikler sig - hele tiden. At leve er at lære...

Har du i øvrigt overvejet, at i flere brancher betragtes networking af nogle arbejdsgivere som værende lige så vigtigt som faglige kompetencer? Tror du de mener bekræftende networking eller udviklende networking?

Det er sikkert sundt at spørge sig selv hvilken form for netværk der mon vil gavne os mest? Hvilken form for netværk der mon vil blive mest værdsat af vores arbejdsplads? Hvilken form for netværk der mon vil give os de bedste værktøjer til at takle udfordringer og problemer? Hvilken form for netværk der mon vil ruste os bedst til samarbejde? Hvilken form for netværk der mon vil lære os at imødekomme andre med diplomati, respekt og forståelse og der igennem at åben nye døre?

Så hvad bruger du dine netværk til - at blive bekræftet eller udviklet?

Værdien af socialt netværk...

Har du hørt om social kapital?

I Wikipedia står der fx om social kapital:
"Ved at indgå i sociale relationer baseret på netværk, normer og tillid, får individer adgang til nogle ressourcer, der så at sige udspringer af denne mellemmenneskelighed. Således udgør den sociale kapital en ressource, der rækker udover individernes blotte fællesskab: en produktiv kraft, der gør fx en organisation til andet og mere end en samling individer, der hver især forfølger egne mål. Social kapital handler om netværks og relationers synergieffekt. Indgåelsen i netværk vil ofte have et positivt afkast for individet i form af social kapital, samt at individet, ved at indgå i sociale netværk, får lettere ved at forfølge både individuelle og kollektive mål."

I og for sig en utrolig enkel og meget konkret måde at udtrykke det man får ud af netværk: Værdien af netværk = Social kapital.
At have adgang til de rigtige mennesker, ressourcer og synergi.

I den forbindelse er det også interessant at den amerikanske professor Robert D. Putnam mener at et socialt netværk både kan være afgrænsende og brobyggende. Afgrænsende social kapital er ifølge ham sociale bånd mellem personer, der ligner hinanden, fx ved at have samme alder, interesser, sociale status eller etnisk baggrund, mens han mener at brobyggende social kapital går på tværs af disse ligheder.

Også den franske sociolog Pierre Bourdieu talte om social kapital som den værdi man har i kraft af sit sociale netværk og om at social kapital kan investeres og omdannes til økonomisk kapital.
Så kunne vores forenklede formel ligefrem udbygges til at se sådan ud: Værdien af netværk = Social kapital = Økonomisk kapital.

Hvornår sker det så for dig spørger du nok?
Ja - det sker når du begynder at tage dit netværk lige så alvorligt, som alt andet vigtigt i dit liv!
Dit netværk er en forsikring, en investering i din egen fremtid. Hvis du venter til lokummet brænder med at tage det alvorligt vil det være for sent. Det er nu da du er på toppen, har ressourcer, kompetencer og energi, at du skal på banen - sådan bygges netværk, sådan bygges social kapital.