Den der ved alt…

Jeg er måske en voksen kvinde, i hvert fald siger dåbsattesten 46 år. Men derfor bliver jeg alligevel ind i mellem usikker på, hvordan jeg skal tackle en eller anden sær situation, jeg er landet i.

Jeg tror altid det vil være sådan for mig, også når jeg bliver 90 og derfor i høj grad må betragtes af omverdenen som værende voksen.

Jeg er altså bare ikke typen der har svaret på alt. Da jeg var yngre troede jeg det var et problem, og håbede inderligt, at jeg ikke blev spurgt om noget, jeg ikke havde svaret på. Men så en dag hørte jeg en sige at: ”Jo mere du ved, desto mere ved du, at du ikke ved”, og det gav rigtig meget mening for mig.

De der er så skråsikre på alt, er det måske kun fordi de ikke ved, at der findes mange flere nuancer og dermed også svar? Og så begyndte jeg at tænke anderledes og i dag har jeg stadig ikke svaret på særlig meget, men jeg kender jeg altid en, der kender en, der har svaret – og det er meget bedre.

Vi-kvinder er således mange ting for mig. Den ene dag er det min mor, den næste min søster eller min veninde, ugen efter min kollega og ind i mellem selv min spindoktor eller ligefrem mit leksikon – der er altid en der ved noget relevant! Og når jeg har brug for at grine, græde, føle eller opleve, så er vi-kvinder der også altid – ligesom én stor, god, rummelig og forstående veninde. Jeg fristes til at sige, at vi-kvinder er et feel good netværk.

Kan man vinde i Lotto uden at købe en kupon?

Jeg møder dem alle vegne i såvel erhvervs- som i sociale sammenhænge, mennesker der hænger med mulen enten fordi de ikke har kunder nok eller venner nok.

Det værste er, at disse mennesker ofte slet ikke forstår, hvorfor det ikke lykkes for dem at skabe nye relationer. De synes selv, at de gør en stor indsats, men når det kommer til stykket, vinker de i mørket...ja, for reklame uden markedsføring er som at vinke i mørket. Du ved godt selv at du gør det, men ingen andre kan se det.

De tilmelder sig alt muligt - intentionen er klart til stede - men møder ikke op på selve dagen, fordi der lige kom noget andet i vejen…

Vi må jo erkende, at hvis ønsket er at skabe relationer, må vi nødvendigvis ud af døren og deltage – det er ingen videnskab. Vi må åbne munden og vise, at vi er til, være synlig, interesseret og engageret.

Når det gælder relationer tror jeg ganske enkelt at indsats står lige mål med udbytte – det er næsten uhyggeligt enkelt.

Så jeg forbavses til stadighed over mennesker der forventer at skabe relationer, uden selv at komme på banen. Det ville jo være lidt ligesom at vinde i Lotto uden at købe en kupon.

Om tre måneder er alting godt

Det var en mandlig bekendt, der lyttede intenst til min talestrøm. Jeg var nok ikke til at stoppe – for det handlede om fremtiden, planlægning af den, hvor vi skulle hen, delmål og mål samt skitsering af hvordan det kommer til at se ud til den tid.
Jeg tegnede og fortalte – et meget flatterende billede af fremtiden – den fremtid jeg gerne vil gå hen imod, den fremtid jeg drømmer om. ”Om tre måneder er alting godt” afsluttede jeg glad.

Ja, sagde han: ”Det er nok den tese især mange kvinder lever efter – om tre måneder er alting godt”.
Om tre måneder har døgnet pludselig 30 timer, søvnbehovet er nedsat til 5 timer, toiletbesøg kun ét om dagen, måltiderne indtages på 5 minutter, madpakkerne smører sig selv, det støver ikke længere og vasketøjet lander på magisk vis, helt af sig selv, på hylderne i skabet … og derfor kan du nå alle de ting du sætter i søen.”

Er det mig der er en ukuelig optimist? Er det ham der er pessimist….eller er han blot realist?

Jeg ved det ikke – men, jeg ved, at jeg har et udpræget behov for at udvikle mig, bevæge mig fremad, mærke en snært af evolutionen lige her, midt i mit eget lille liv.
Jeg må og skal tro på, at alting hele tiden bliver bedre. Det handler ikke om at overvurdere mine egne evner, men om en dyb tillid til min evne til at vælge rigtigt i alle livets sammenhænge. Vælge de rigtige mennesker, der sammen med mig kan løfte os til det ønskede niveau.

Guderne skal vide, at jeg ville tage imod med kyshånd madpakker der smører sig selv, et støvfrit hjem og vasketøj der selv lander på hylderne i skabet – men træerne vokser vel ikke ind i himlen? Ligesom det stadig ikke er lykkes mig, at være to steder på samme tid – selv om det kunne være meget praktisk, med det liv jeg lever.

Nok er jeg optimist, men jeg er også født med begge ben på jorden – så jeg ved, at det handler om netværk, relationer, at kende de rette mennesker – og vise at jeg sætter pris på dem og være dér for dem. Netværk, netværk, netværk.

Med mit netværk kan jeg nemlig pludselig – på næsten magisk vis – være to steder på en gang, eller resultatet bliver, som om jeg var det. Jeg kan nå alle de mål jeg sætter mig fo,r og jeg kan fortsætte med at være en ukuelig optimist der godt tør sige: ”Om tre måneder er alting godt” – og faktisk mene det og tro på det. ;)