Stjernestunder...

En sommerfugl lander på min arm, sætter sig godt til rette, og bliver trygt siddende. Min voksne søn ringer fra Svendborg, bare for at høre hvordan det går. En tilfældig indforståethed med min mand. Mit barnebarn løber mig i møde, kaster sig om min hals med ordene: ”Mormor, jeg elsker dig”. En sms fra min voksne datter med teksten: ”Hej mor, tak for i går. Jeg fik 12 i International Human Rigts Law”. Grineflip med en god veninde.

Det er stjernestunder. De glimt i livet, som gør den store forskel for mig. De rammer mig spontant, lige i hjertekuglen, midt i et-eller-andet-andet, og jeg er prompte lykkelig.

Det gode ved stjernestunder er, at de kan dukke op på alle mulige tidspunkter, også på de dårlige dage, hvor alting ellers føles dumt og tungt. En stjernestund opstår meget pludseligt ud af ingenting – nærmest på magisk vis.

Det er de små ting, der tæller for mig. Et smil. En sød besked fra en i netværket. Høre græsset gro. Min nabo på 82 år, der kommer forbi med en buket blomster fra hans dejlige have. En sjov bemærkning i køen i Netto. En and der bor med sine ællinger på græsset i en trafikeret rundkørsel - hun tror måske det er en ø? Duften af en hjemmebagt bolle med hybenmarmelade. En hel søndag alene i huset og slet ingen planer. Spise i det fri. Løbetur under åben himmel. Listen er uendelig, men det er altid de små ting, der ophøjer min hverdag på eleganteste vis.

Stjernestunder kan ikke lægges i en skuffe eller sættes på en hylde, og det gør dem efter min mening ekstra værdifulde, og får mig til at huske, at de bedste ting i livet – netop ikke er ting.

Måske kan ingen være lykkelig hele tiden, altid – livet skal nok give os udfordringer – ellers vokser vi måske ikke? Men jeg tror i stigende grad på, at evnen til at spotte de bittesmå stjernestunder midt i det store liv, kan være lykken i sig selv.

Stjernestunder kommer heldigvis helt automatisk, vi skal blot opdage dem. Men jeg tror også på, at vi kan hjælpe dem på vej. Jeg har en mistanke om, at det er noget med at være opmærksom og vide, at ikke alting drejer sig om vores person. Noget med, at være deltagende og dermed øge mulighederne for, at de opstår. Være til stede i nuet. Hvis vi øver os længe nok, kan vi sikkert blive rigtig gode til at fylde hinanden liv med stjernestunder.

Tænk hvis kassedamen i Netto, netop i aften skulle sende dig en kærlig tanke, fordi din sjove bemærkning, skabte en stjernestund for hende tidligere i dag?