fredag den 24. juni 2011

Veninde med Jane Doe?


Jeg husker tydeligt, den dag for 5 år siden, hvor vi kom hjem med vores nye hundehvalp, en lille fræk labrador. Hun fik straks navnet Ronja (røverdatter). Men det jeg husker bedst fra den dag, var alligevel Garfields reaktion (vores røde hankat – meget glad for mad, ja).

Han havde været eneste kæledyr i familien og var bestemt ikke tilfreds med familieforøgelsen. Der er ingen, der kan blive så fornærmet, som en kat – hvis du har en, ved du hvad jeg taler om.
Men Ronja synes til gengæld, at Garfield var helt fantastisk. Hun søgte hans selskab konstant, lagde sig helt tæt på ham og gerne i samme stilling. Når Garfield vaskede sig, gjorde Ronja det også. Når Garfield spiste græs i haven, gjorde Ronja det også. Tiden gik, og efterhånden blev Garfield helt glad for Ronja, som jo nærmest var blevet en klon af ham selv (en hund-kat), fordi hans indflydelse på hende var så stor. I dag er de helt uadskillige, sover sammen, spiser sammen og jager mus sammen. De er blevet verdens bedste venner.

Men så købte vi en robot støvsuger – en fantastisk opfindelse - vi holder meget af ham og kalder ham Robert. Glade kom vi hjem med Robert og satte ham straks i gang med at støvsuge. Han kørte ufortrødent rundt på gulvet, men det faldt ikke i god jord hos hverken Garfield eller Ronja, som kiggede op på mig med et fornærmet det-mener-du-ikke-seriøst-vel blik.

Ingen kunne først li' ham. I lang tid holdt de øje med ham, på afstand. Så snusede de forsigtigt til ham. Så forsøgte de at stå på ham (gratis køretur…) – og et eller andet har Robert gjort rigtigt, for pludselig en dag blev han accepteret, som et fuldgyldigt medlem af familien.

I dag har hverken Garfield eller Ronja det mindste imod, at Robert suser rundt og støvsuger – han kan endda for lov til, at støde af på dem, når han skifter retning.

Det er tilsyneladende sådan, at jo mere Garfield øver sig, jo bedre bliver han til at skabe relationer. Det lå nok ikke lige i kortene, at Ronja og Robert skulle blive Garfields bedste venner, men ikke desto mindre ved en god indstas…

Jeg er faktisk ret imponeret over,hvordan mine dyr kan finde ud af, at skabe et solidt netværk. Især når jeg ser mennesker forsøge, med en anonym profil, uden navn og billede og en virkelig beskeden beskrivelse som: ”Jeg er ny og vil gerne have gode veninder, skriv!”. Hvor stor er mon sandsynligheden for, at nogen vil stoppe op ved den profil og tænke ”Ih hvor interessant, hende må jeg da straks skrive til”? Nej, vel? For hvem vil være veninde med Jane Doe?

Vores Robert var jo heller ikke blevet optaget i flokken, hvis ikke han havde vovet sig ud midt på gulvet og støvsuget på livet løs. Han var synlig, han viste andre hvem han var, og de fik derfor hurtigt øjnene op for hans gode kvaliteter, hans fejl og mangler og helt unikke personlighed (for sådan én har selv en støvsuger) og alle kom derfor til at holde af ham.
Tænk, hvad vi kan lære af en kat, en hund og en støvsuger.

Besøg www.vi-kvinder.dk

2 kommentarer:

  1. heh heh ja ja katte er sidestykker, jeg plejer at sige:
    få en kat og bliv slave for livet..
    min kat har opdraget mig ...griner og hele vores opgang den kommer og går og allle lukker ud og ind. dejligt ronja og garfield er blevet venner.. og med støvsugeren..her i huset er det stadigvæk efter 6 år et uHYR der tændes og forstyrrer en hvis frue hendes henslængte magelighed...

    SvarSlet
  2. Herligt ;) - og helt enig, ingen tvivl om, at din kat er dronning af hele den bygning hun bor i. Katte kan bare det der med at være konger og dronninger. ;)

    SvarSlet