Tid er virkelig en mangelvare – også i mit liv. Der er tusind ting jeg gerne vil fordybe mig i. Jeg kan umuligt nå det hele, med mindre jeg kan nøjes med 4 timers søvn om natten – og det kan jeg ikke. Faktisk skal jeg helst have mindst 7 timers søvn, ellers bliver jeg usamarbejdsvillig, og det er ikke rart for nogen. Livet igennem er jeg blevet engageret i diverse råd, nævn, klubber, netværk og foreninger med ansvar og opgaver til følge. Jeg må nærmest sidde på hænderne, og bide mig selv i underlæben, når der er bud efter engagerede mennesker, ellers melder jeg mig straks på banen. Med familie, arbejde, venner, netværk og alle mine interesser, er det helt urimeligt, at døgnet kun har 24 timer.
Jeg tror, at vi er mange, der ville stemme på den politiker, der kunne give os flere timer i døgnet, flere dage i ugen, og flere uger i året. Når vi mennesker er presset på tid, sker der nemlig mærkelige ting. Praktiske opgaver skal pludselig løses hurtigst muligt, så vi begynder at multitaske. Multitasking er i virkeligheden blot et andet ord for, at gøre tingene halvt (altså mindre opmærksomt), og det var lige dér, i det øjeblik, da vi begyndte at multitaske, at tøjtyven flyttede ind hos os.
Tøjtyven har faktisk været på besøg mange gange i årenes løb, især da vi havde tre hjemmeboende børn, men da stjal han dog kun strømper. Altid den ene strømpe, aldrig et par. Vi havde derfor en skuffe med en hel masse enlige strømper, der forgæves ventede på, at deres makker skulle dukke op.
Men nu mistænker vi tøjtyven for, at være flyttet ind hos os, permanent. Samtidig har han fået smag for større tøjstykker som løbeshorts, skjorter og jeans. Der udover har vores tøjtyv særlig præference for min mands tøj. Måske er det størrelsen? Måske er det kvaliteten? Vi ved det ikke, men min mand er i hvert tilfælde hurtig til, at sætte himmel og hav i bevægelse, når tøjtyven har været på spil: ”Luk alle udgange”, ingen forlader huset før bukserne er fundet.
Heldigvis finder vi næsten hver gang, det stjålne tøj et eller andet sted i huset, hvor tøjtyven af ukendte årsager må have gemt det. Puha, så kan vi alle ånde lettet op igen, dørene åbnes og vi fortsætter vores travle liv.
Jeg indrømmer - i al fortrolighed - at jeg i det travle livs sag, måske er gået lidt over gevind med oprydning, sortering og udflugter til genbrugspladsen. Jeg synes simpelthen, at det hele er meget lettere, hvis vi lever et enkelt liv, materialistisk set, med færre ting der skal holdes orden på. Så jeg har gennemgået alle rum, skabe og skuffer, og været på genbrugspladsen med alt det, efter min mening, var overflødigt. Det ved min mand, og jeg kan se i hans ansigt, at jeg ligger på en klar 2. plads over mistænkte – lige efter tøjtyven – for at have stjålet hans jeans. Hans mener, at jeg måske har sorteret hans jeans op i en i en container på genbrugspladsen. Han forestiller sig, at enten tøjtyven eller en mand i et U-land, nu går rundt i hans bedste jeans.
Nej, tøjtyven er bestemt ikke populær hjemme hos os. Men der er én, der er endnu mindre populær, og det er tidstyven.
En anden uheldig konsekvens af travlhed, er nemlig en overbooket kalender. Mandag tror vi optimistisk, at vi har flere timer til rådighed, end ugen faktisk indeholder. Aftalerne akkumuleres, nogle aftaler rykkes derfor frem. Først en enkelt dag frem til tirsdag. Så to dage frem til torsdag. Når søndag oprinder, ligger der en meget lang liste af aftaler og gøremål, som nødvendigvis må skubbes til ugen efter, fordi vi løb tør for tid. Tidstyven er så den, der ikke får styr på sin planlægning, optimistisk lover sig væk til flere end hun kan nå – og glemmer at møde op.
På den anden side af en aftale er der nemlig et, eller flere mennesker, der også mangler tid. Hvis du aldrig har prøvet, at blive brændt af, er du heldig. Men hvis du har, ved du også hvilken nedtur det er, at vente på en, der ikke dukker op. Tidstyven er måske den værste af alle tyve.
Emma Gad følte det nødvendigt, at skrive en bog om takt og tone i 1918. I sit forord skrev hun: ”Det har været mig saa magtpaaliggende at faa nedskrevet disse grundlæggende Raad for vor Omgangstone, at de er faldet mig i Pennen, før jeg tog fat det, hvor jeg rettelig skulde begynde, nemlig med at sige, at al virkelig god Opførsel kommer indefra, udspringer naturligt fra det Sind, som er aabent for Velvilje, Forstaaelse og Medynk med Andre.” (Citat fra Emma Gad, Takt og Tone, 1918)
Emma Gad skrev også om afbud i sin bog, at det kun kunne anvendes ved sygdom eller pludselig sorg. Sjovt nok nævner hun slet ikke udeblivelse som en mulighed – sikkert fordi det var helt uhørt, at tilmelde sig noget, for at udeblive. Det gælder vel også i dag?
Tøjtyven kan vi lære at leve med, det er trods alt kun tøj, og min mand har faktisk andre jeans i sit skab, men tidstyven er virkelig ugleset – netop fordi tid er en mangelvare. Tidstyven kan have nok så mange undskyldninger, til syvende og sidst handler det vel om respekt for andres tid.
Emma gad, i 1918, at gøre sig umage for at styrke sine socialkompetencer – gider du i 2011?
PS: Jeg tror altså helt sikkert, at det er tøjtyven der går rundt i min mands jeans…
De bedste hilsener
Annemette Klæbel
Besøg også vi-kvinder.dk
Eller mød os på Facebook.com/vikvinder
Ingen kommentarer:
Send en kommentar