Det sker, at man brænder så meget for et emne, at man nærmest ubevidst får drejet enhver samtale ind på det. Da vi var midt i renoveringen af vores gamle præstegård, fik jeg pludselig en overvældende interesse for sådan noget som isolering. I en nærmest midlertidig sindssyge synes jeg, at Rockwools online isoleringsberegninger var dybt fascinerende. Jeg benyttede enhver lejlighed til at tale om det, også til en konfirmation hvor min bordherre var optaget af, at fortælle mig om sit spændende job som revisor og blot forventede et anerkendende nik fra min side, og jeg i stedet lænede mig interesseret ind mod ham og sagde: ”Du som er så god til at regne, hvor mange millimeter isolering har du på dit loft?”
I den periode, lærte jeg meget om hulmursisolering, jordvarme anlæg og termografering. XL Byg kataloget fik en fast plads på mit natbord. Jeg syntes, at det var voldsomt interessant med rentabilitets beregninger på investering i nye vinduer i vores gamle hus, og skuffelsen var da også stor, da det viste sig, at investeringen først ville være tjent hjem efter 100 år. Jeg benyttede i virkeligheden enhver lejlighed til, at tale om det jeg brændte så passioneret for, og hvis en håndværker tilfældigvis, krydsede min vej, måtte jeg slå en sludder af med ham om bærende vægge, tagkonstruktioner, kviste eller sternbræt. Jeg lærte sågar om fjer og not, som jeg ellers tidligere havde troet var en slags Knold og Tot eller Gøg og Gokke.
Jeg surfede en dag på nettet og faldt over teksten: ”Har du fundet din terminsgruppe online?” Jeg forestillede mig naturligvis, at der var tale om realkredit terminer på huse, og jeg blev fluks nysgerrig – men så stod der videre ”Bliv del af netværk her – Vores Børn” - okay, så er der nok tale om fødselsterminer!
Så skete det, på en rigtig god dag – bingo – jeg ramte en, der var samme sted i livet, helt fokuseret på lægter, tagsten og isolering. Det var i forbindelse med en ellers ordinær rutine e-mail til min programmør; bla-bla-bla om stort og småt omkring en opgave og kom afslutningsvis, nærmest i en fodnote til, at nævne vores helt nye tag....ja, fuldstændig ude af sammenhæng, jeg ved det. Men så kom der fluks et svar retur - som havde han kun siddet og ventet på min mail - med en passioneret fortælling om hans nye tag, og vedhæftede billeder af hele renoverings projektet – oh, hvilken fryd, en forbundsfælle.
Over alt lagde jeg mærke til arkitektur, vinduer, kviste og ikke mindst tage. Jeg kunne have været en overordentlig god sælger for et tag firma, når jeg tænker over det, for jeg var helt up to date på sortiment og produktinformationer, og vidste nøjagtig hvor i landet, der lå hele klynger af huse, der kunne trænge til nyt tag. Var det i virkeligheden bare tag fetich?
I kølvandet af en brændende interesse, er der dog en bemærkelsesværdig risiko, eller nærmere et besynderligt fænomen, som jeg har lagt mærke til. Mange mennesker, når de interesserer sig brændende for et emne, kommer på en eller anden måde til at ligne det emne. Lidt på samme måde, som en hund og dens ejer ofte ligner hinanden – du ved, med ens frisurer…
Der er mennesker, der har hjertet fuldt af frimærker, have, motorsport, heste, ord, bolig indretning, design, mode, velgørenhed eller flyvemaskiner – men mere sjældent er måske, at have hjertet fuldt af affaldshåndtering. Sådan en har jeg faktisk mødt, og han kan virkelig ikke sige en sætning uden at ordet container indgår. Mit syn på affaldshåndtering er ikke det samme efter at have mødt ham. Han kan sortere din papirkurv helt ned til mindste papirklemme, og han elsker det. Det er meget inspirerende….. på en mærkelig måde.
Præstegården blev færdig, håndværkerne pakkede deres grej og tog hjem til Kalundborg. Min mand og jeg tog fat på næste projekt; haven. Buske skulle fjernes, stauder plantes og XL byg kataloget på mit natbord blev erstattet af Claus Dalby's bog ”Havedrømme”. Planteskolerne blev mit andet hjem, og vi tilbragte det meste af vores fritid i haven.
Så blev vi inviteret til bryllup, neglene blev renset for jord og havebukserne blev erstattet af festtøj i henhold til dress code: Black tie. Jeg fortalte lystigt min bordherre om høstanemonerne i vores have og de forestående planer om et bed helt i blåt og hvidt med iris, kornblomster og måske skabiose – jeg forventede blot et anerkendende nik fra ham, da han kiggede interesseret på mig, lænede sig ind mod mig og sagde: ”Du som er så god til at huske alle planternes navne, hvor mange millimeter isolering har du på dit loft?”
De bedste hilsener
Annemette Klæbel
Besøg vi-kvinder.dk
Også på Facebook.com/vikvinder
Ingen kommentarer:
Send en kommentar