mandag den 9. januar 2012

Og en pose æblekagerasp…

De første dage i det nye år – og vi har vand i kælderen. Hvad skal jeg lægge i det? Er det et dårligt tegn for 2012, eller er det, som til bryllupper, et godt tegn, når det regner? Det er ikke til at blive klog på, men jeg vælger som altid den positive tilgang. Jeg har ingen indflydelse på de ødelagte rør flere meter under jorden, men jeg har altid indflydelse på min egen tilgang til sagen.

Med kloakmester, forsikringsmand, min mand, et par naboer, hunden, en hel masse regn og ifølge metrologerne også en kommende orkan hængende over hovedet, er der ærligt talt lidt krisestemning i og omkring vores hus. Er det så nu, jeg skal skynde mig ned til supermarkedet og købe gær?
Jeg har bemærket, hver gang der er den mindste risiko for noget, der ligner krise eller naturkatastrofe som strømsvigt, vand i gaderne eller snevejr, er trangen til at hamstre gær enorm i dette land – det mindste tegn og så er alt gær ribbet fra hylderne i samtlige supermarkeder. 
Men når jeg spørger sådan i det daglige, er der faktisk ikke ret mange, der selv bager deres brød, eller for den sags skyld overhovedet får brugt de 27 pakker gær, de panisk hamstrede, da de første snefnug faldt.
Så, hvad handler det om? 
Hos os behøver der slet ikke at være tale om krise eller naturkatastrofe. Når vi handler alle de sædvanlige basisvarer som mælk, æg, brød, fuldkornspasta og kartofler, ja så skal vi hver gang også lige have en pose æblekagerasp. Vi har nemlig et ret unaturligt behov for at kunne lave en gammeldags æblekage. Ikke at vi gør det særlig tit, men muligheden skal være der - hele tiden.
Vi går tilsyneladende ud fra, at vi har både æblegrød og piskefløde hjemme i køkkenskabene, men æblekagerasp, det må vi hellere købe hver eneste gang vi handler ind - og nu har vi efterhånden 14 poser i skabet.
Vi ser lidt af det samme mønster i højtider, fx når julen nærmer sig. Selv om det faktisk er muligt, at få rødkål i 7-eleven juleaftens dag, så er der panik allerede primo november for at handle alt ind til den store julemiddag.
Nu ligger et nyt år for vores fødder og jeg har lagt mærke til, at nytårsforsæt pludselig er gået helt af mode. Nu er det hot at være herre realistisk, og inden året overhovedet rigtigt er begyndt har alle travlt med at erklære, at de ikke laver nytårsforsæt, fordi de alligevel ikke overholdes. Med andre ord; det hele ender alligevel skidt, så lad endelig være med at forsøge.
Men her går jeg altså mod strømmen og holder fast i, at lige nu kan være et rigtig godt tidspunkt at anlægge sig nye sunde og raske vaner via nytårsforsæt – måske skal vi i min familie holde op med at sige: ”Og en pose æblekagerasp” når vi handler. Det skal nok lykkes os at aflægge den mærkværdige vane, for jeg har hørt, at alting ender godt! Hvis det ikke er godt, er det nemlig ikke enden.
PS: Hvis vejret skifter mening og vi skulle sne inde i år, har vi nok ingen gær - men mon ikke vi kan overleve ca. 4 uger på æblekagerasp?
Godt nytår
De bedste hilsener
Annemette Klæbel

2 kommentarer:

  1. Det er det, der sker, når man bor på en Præstegård...
    "når det regner på præsten, drypper det på degnen" ...
    vand eller vie-vand;) er lig følelser og så er det jo fantastisk med rasp til at suge☺
    masser af tør medvind
    ♥Regitze

    SvarSlet
  2. Tak og ja lige nøjagtig, Regitze, vi taler også meget om, at det naturligvis må være helligt vand vi har i vores rør! Og rasp kan skam bruges til mange ting, det finder man ud af, når man har 14 poser i skabet, a la nød lærer nøgen kvinde at spinde, der er jo trods alt en udløbsdato på det også. ;)
    De bedste hilsener
    Annemette ;)

    SvarSlet