Krise, kram og kærlighed

Det var en af de dage, hvor jeg kom ud af sengen på det forkerte ben. Slog dynen til side og mærkede straks en bidende kulde. Jordvarmeanlægget var stået af i løbet af natten, og det føltes som minus 12 grader i soveværelset. Bebrejdende blikke fra hund og kat på vej ud til badeværelset, efterfulgt af et iskoldt brusebad, som effektivt fjernede den sidste snert af mulighed for, at jeg nogensinde bliver vinterbader – selv om det ellers er blevet meget populært.

Sådan en hændelse kommer sjældent alene – det ville være alt for let. Andre udfordringer fulgte; katten havde kastet en hårbolle op på det lyse gulvtæppe, en halv meter sne foran hoveddøren, en stor uventet regning i postkassen, hunden stjal et halvt rugbrød fra køkkenbordet, mens jeg var ude ved postkassen, og veninden ringede og fortalte, at hun havde fået en uhelbredelig sygdom. Som en trillende snebold der bare blev større og større, blev dagen værre og værre.

Jeg overvejede kraftigt at lave ”Maude manøvren”, og gemme mig under dynen i min seng eller halvt opgivende kaste blikket ”Jeg har brug for, at du er stor og stærk nu” på min mand og overlade det hele til ham...

Livet byder på overraskelser, der spænder ben, selv om vi forsøger at planlægge helvede ud af det. Vi laver lister i en uendelighed, der skal strukturere og kategorisere vore liv, så vi husker at nå, alt det vi har så travlt med. Egentlig kan det føles helt befriende, at tage imod livets benspænd med åbne arme – og nyde det skæve liv, der kører parallelt med listerne. Være let om hjertet og have evnen til at danse triumferende over for skæbnen. Have fokus på et autentisk liv, med de mest basale ting som varme, mad og kærlighed. Være limen der holder mennesker sammen i en tid, hvor alt handler om krise og dårlig økonomi. Have fokus på, hvor banalt det end lyder, kærlighed til de mennesker vi har omkring os, og den tid vi har sammen. Alt andet kan jo være lige meget om 100 år.

Dyrke de dybe relationer, dem der tager tid, dem vi ved, vi kun kan få på den lange bane, når vi møder andre, med et åbent sind og tager os tid til at lytte. Relationer der er fredfyldte og giver plads til fejl, mangler og udfordrende dage, men også til glæde og udfoldelse af talent. De relationer har jeg i vores netværk, kvinder der altid er i den anden ende af en e-mail, et telefonopkald eller i sofaen ved siden af mig, med en kop varm kaffe og et kram – alt efter behov.

Det er skide koldt i huset, og vi beslutter os for at lave ingenting og samles foran brændeovnen. Hele familien kryber sammen skulder ved skulder – hund og kat er også med. Dagen igennem henter vi brænde ind fra skuret og fyrer godt op, så veddet knirker og knager.  Vi spiser, snakker og hygger, og vi nyder oplevelsen af samhørighed midt i krisen. TV forbliver slukket, vi hører ikke nyhederne og kigger ikke på uret – vi holder fri fra tidens tyranni.

Natten falder på, min mand og jeg kryber tættere sammen under dynen - det er jo stadig koldt i huset, så kram og kærlighed gør virkelig godt.

Næste morgen, da jeg slår dynen til side og står ud af sengen, har jordvarmeanlægget igen fået opvarmet vores gamle hus fra 1864, og temperaturen er oppe på sine normale 20 grader. Under bruseren skyller 38 grader varmt vand ned over min krop - dejligt. Ned af trappen og ind i køkkenet til en sund morgenmad. Ved siden af kaffekoppen ligger min ipad – klar til dagens liste… 

De bedste hilsener

Annemette Klæbel


Besøg vi-kvinder.dk 

Besøg os på Facebook