fredag den 8. juni 2012

Tidens tand

De første dage i haven med jord under neglene iført gummistøvler og slidte havebukser fra 80'erne, minder mig om det sublime i det rustikke. Alene gensynet med min gamle rive, dens nedslidte skaft og skæve tand der stritter, som en fin dame der stritter med sin lillefinger - måske den føler sig lidt finere end andre river? 

Den kan ikke længere bruges til det grove havearbejde, ikke fordi den er fin, men fordi skaftet risikerer at knække. Den er, på den anden side, heller ikke klar til hverken efterløn eller pension, så jeg har valgt at bruge den til det lidt finere arbejde - og jeg tror det falder i god jord.

Mine havehandsker, dem af læder, kom jeg ved en fejl til at vaske på alt for mange grader, og de kvitterede på den behandling med at blive helt skæve og krøllede. Så kønne er de bestemt ikke længere, men de er mine, og de kender vejen rundt i min muldjord - næsten helt af sig selv.

Hund og kat er med i haven. Ronja, min labrador, stirrer med hængemule intenst ned i hver jordbunke jeg vender. Dukker der er regnorm op, er den hendes i et snuptag - en rigtig delikatesse. Garfield, min kat, lægger sig halvt skjult i en busk i umiddelbar nærhed og nøjes med, ind i mellem, at springe frem fra sit skjul, som en løve, og angribe min havehandske - eller et uskyldigt ukrudt der vipper i vinden.

Vi er alle i zen, sådan en forårsdag i haven; jorden, vinden, solen, planterne, dyrene og mig.

I efteråret åbnede jeg en egern-restaurant i min have. Den lille restaurant, med høflig selvbetjening, fik plads på valnøddetræet, så jeg kan se den fra mit vindue i kontoret - man vil jo gerne følge sin investering. Initiativet var velment, men succesen ret beskeden. På en skala fra 1 til 10, måske en forsigtig 4'er, og havde der været aktionærer og bestyrelse involveret i projektet, havde de nok siddet omkring bordet nu, med dybe rynker i panden. Her hvor jeg gør status på restauranten, er jeg blot lettet over, at den ikke er børsnoteret. Konklusionen er, at der er plads til forbedring - en eller anden form for produktudvikling er nødvendig, og jeg overvejer nu plan B.

Det hele begyndte, da vi flyttede ind i vores gamle præstegård og fandt ud af, at det store træ midt på gårdspladsen faktisk er et valnøddetræ. Lang historie kort; vi kan godt li valnødder, det kan havens egern også - og så gik krigen ind. Vi har ikke det mindste imod, at de samler valnødderne og gemmer dem til vintermånederne, træet er måske 150 år gammelt, så der er rigeligt til alle. Men vi må opponere imod, at de gemmer nødderne, hvor de ikke kan finde dem! De er virkelig gode til at gemme nødderne, men også virkelig dårlige til at huske, hvor de har gemt dem! Her i foråret finder jeg således bunkevis af valnødder rundt omkring, når jeg graver i jorden - valnødder som de har glemt, at de har gemt.

Man siger, at den der gemmer til natten, gemmer til katten - men vores kat, Garfield, er bestemt ikke interesseret i valnødder der er mærket af tidens tand, efter 6 lange vinter måneder under jorden – derfor restauranten.

Til gengæld har jeg, i foråret, åbnet en helt ny fugle restaurant som går over al forventning. Her er det kun logistikken (stor trængsel ved foder brættet) der er en udfordring – måske jeg skal overveje en betalingsring?

Lige efter vi flyttede ind, hængte jeg et lille sommerfugle hus op, længst væk i haven, fordi jeg forestillede mig, at sommerfuglene ville nyde at udvikle sig der i fred og ro - vi kalder det udkantshaven. Men jeg frygter nu, at tendensen til at flytte til storbyer også gælder sommerfugle, så ingen sommerfugle finder det interessant at bo i udkantshaven. Måske ved de bare ikke, hvor idyllisk der faktisk er? Huset står stadig tomt, og jeg begynder at overveje, om jeg kan få tilskud til nedrivning?

Nok sætter tidens tand sit præg på det hele; mit havetøj, redskaber, valnødderne i jorden og ja, også mig. Men som vin og venskab, mener jeg, det hele kun bliver bedre år for år.

Mit magnolietræ er et godt eksempel. Det har netop smidt alle sine overvældende mange blomster og den hyppigste reaktion på det er: "Hvor er det synd, at det er så kort tid, den er smuk". Men jeg er overhovedet ikke enig. Magnolien er faktisk altid smuk. Efter den har smidt sine smukke blomster, ligger de som et hav ved træets fod imens de smukkeste, helt lysegrønne blade erstatter blomsterne. Efterhånden bliver bladene større og kraftigere og skifter farve til dyb, mørk grøn, så der nærmest skabes en hemmelig hule under træets store grene, hvor man ganske idyllisk, kan sidde med sin stråhat og tage livet ind. Derefter kommer anden blomstring, med færre blomster, men dog på den mørkegrønne baggrund aldeles vidunderlig. Til sidst smider magnolien sine blade og viser sine smukke, krogede grene i al sin sårbarhed. Byder vinteren på sne eller frost, som lægger sig blidt på grenene, tror jeg sagtens, du kan forestille dig, hvor smukt det er at skue igennem køkkenvinduerne.

Så ja, tidens tand til trods, er magnolien faktisk også smuk hele livet - hvis den får din opmærksomhed.

De bedste hilsener
Annemette Klæbel

4 kommentarer:

  1. Hej Annemette. Tak for dit dejlige og friske indlæg, fra alle herlighederne i din have :-) Hermed måske en løsning til din plan B, vedr. egern restaurant. Min Onkel har sådanne en, og endda med stor succes. For han har lavet gangbroer, trappestier og meget andet som de kan færdes på i haven. Det går fra træ til træ over store dele af haven, for at krydse deres terrasse, og videre ud i det grønne. Stort knus herfra og god fornøjelse.....smiler.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dit input til min plan B - det kan sagtens tænkes, at tilgængeligheden ikke har været optimal, og successen derfor har været ret så beskeden. Din Onkels løsning er mere end beundringsværdig - lyder som et rent paradis for egern ;) - og da jeg er varm tilhænger af benchmarking, vil jeg helt sikkert tage din inspiration med i mine overvejelser for plan B. :)

      Nyd dagen og god weekend ;)

      Slet
  2. hej Annemette

    altid skønt at læse din blog,du har da en pragtfuld humor,lige
    på kornet,

    mange hilsener Vibeke

    SvarSlet
  3. Tusind tak for det Vibeke - det glæder mig meget. :)

    Ha' en skøn aften.

    SvarSlet