Enten
lignede gamle mænd, dengang, alle sammen
hinanden, ellers også har vi som børn ikke rigtigt set dem, men blot registreret, at de var
gamle og automatisk placeret dem i "gamle mænd
kassen" oppe i hovedet. Ligesom når jeg ser en bil og pr.
automatik placerer den i "røde biler kassen" eller
"sorte biler kassen" - og når min mand så spørger mig hvilket mærke den var - bliver jeg helt blank i øjnene, for den kasse har jeg ikke.
Det får mig til at tænke på, hvor mange andre ting vi mon ser, men ikke rigtig ser?
Min
mormor skrev om en oplevelse i skolen i 1915, hvor hun delte skolepult med en
dreng, som viste hende noget - hun ikke så. Hun beskrev det sådan her: "En dag midt i en skoletime begyndte drengen,
der var min sidekammerat ved en dobbeltpult, i al hemmelighed at knappe gylpen
op, idet han hviskede, at han ville vise mig noget. Derpå fremdrog han en lille tynd bajersk pølse og ville have, at jeg skulle føle på den. Jeg syntes, at det var
noget rædsomt griseri at opbevare
madvarer i bukserne, og vendte demonstrativt ryggen til ham…"
De fleste
af os har "kendte og kongelige kassen" og kan på et split sekund hive farverige fortællinger frem om hvor, hvornår
og hvordan vi har mødt kongelige og kendte
personer. Min far har ikke den kasse. Han var på
golf ferie i Spanien og efter 18 huller, stod han under bruseren i den
eksklusive golfklubs omklædningsrum, og faldt i hyggelig
snak med en anden golfspiller, som bl.a. spurgte om min far ville med ud og gå 18 huller næste dag. De forlod omklædningsrummet
sammen, og da de rendte på min mor i baren, præsenterede manden sig pænt for hende: "Sean
Connery". Min far var ganske uimponeret, mens jeg stadig er lidt
misundelig over, at han har ”været i bad” med Sean Connery - alias
Bond, James Bond.
Apropos
konger og dronninger skrev min mormor, som boede i Søllerød i Nordsjælland, også: "Det må have været på den tid, jeg en dag, mens mor plukkede bær, stod oven på denne kule og så en meget fin soldat komme ridende. Jeg råbte "Goddag soldat" til ham, og han red helt hen
til hegnet og holdt hesten an, gjorde honnør og gengældte mit goddag. Jeg stod tilfældigvis med en lækker sommerpære i hånden og spurgte frejdigt, om
han ikke ville have den. Han bøjede sig ned imod mig, tog pæren, takkede, bed i den og sagde, at den smagte dejligt,
hvorefter han igen gjorde honnør og red videre. Da jeg vendte
mig om, så jeg mor kæmpe for at komme op fra en meget dyb knæbøjning, hvilket var aldeles usædvanligt. Det viste sig, at ryttersoldaten havde været selveste kong Christian X. Dette blev den eneste
kongelige audiens i mit liv…"
Kendte og
kongelige lider ofte under, at blive set alt for meget og skal tænke nøje over hvert skridt de tager,
når de går uden for en dør. Omvendt har de ikke, som
mange af os andre dødelige, oplevet at være fuldstændige usynlig, som når du taler til en forsamling og absolut ingen hører dig, eller du står i en kø, og alle bare springer dig over, og du til sidst har lyst
til at råbe: "Hallo - er jeg
usynlig eller hvad?". Nå jo, så måske lige Kronprins Frederik,
som efter sigende engang ikke blev genkendt og spurgt hvor han boede, svarede: "I en rundkørsel i København".
Vi kan
også blive set, uden rigtig at
blive set, som da jeg som ung mor, for 26 år siden, boede i Paris og
dagligt gik tur med min datter i barnevognen, og alle placerede mig i "Au
pair pige kassen".
Eller som da
jeg blankt afviste en telefonsælger med sætningen: "Nej tak, vi er meget tilfredse med vores
forsikringer" og straks placerede ham i "Irriterende sælger kassen", da han pligtskyldigt ringede for at
booke et møde med min mand og mig. Det
viste sig, at det var min mand, der selv havde bedt forsikringsmanden om at ringe og booke et
møde med os.
Måske skal vi overveje en markant oprydning i vores
respektive kasser, give dem langt mere nuancerede navne og sidst men ikke
mindst bruge lidt mere tid på selve sorteringen.
Min mand
var i den Kongelige Livgarde i sin tid, så hans "kendte og
kongelige kasse" er naturligvis helt fyldt, da han har mødt dronningen op til flere gange, men hvis jeg spørger ham hvad dronningen havde på af tøj, bliver han helt blank i øjnene - den kasse har han nemlig ikke.
De bedste hilsener
Annemette Klæbel