Brikker i et puslespil...

Lige nu er mine ramsløg på vej op af jorden - efter krokus, vintergækker og erantis, kommer nemlig ramsløg. De vokser imponerende hurtigt, og jeg er sikker på, at de ville vinde planternes 100 meter løb - hvis det fandtes. 

Men jeg har bemærket, at ramsløg er en plante vi enten elsker eller hader. Jeg har endnu ikke mødt nogen, der er indifferente. Vist er den smuk, frisk og vital, men så dufter eller lugter den af løg - afhængig af næsen der bedømmer - og der skilles vandene.  

Jeg holder meget af den og føler virkelig, at jeg lever livet, når jeg kan hente ramsløg ind fra min egen skov og eksperimentere med hjemmelavet ramsløgsolie, sauce verte eller pesto. Andre vil hellere købe den slags færdiglavet, pakket og klart i supermarkedet, for det er jo bare så forskelligt, hvad vi vælger at bruge vores tid på.   

Jeg kender en, der ikke kan komme igennem dagen uden en lang løbetur. Regn, tørke, sne eller 40 graders varme kan ikke afholde ham fra at motionere. Han ser faktisk ingen forhindringer, når han skal udøve fysisk aktivitet. Jeg forestiller mig, at hvis han en dag ikke kan finde sine løbe sko, vil han sagtens kunne løbe i gummistøvler eller på bare fødder. 

En anden fylder sit liv med musik. Han spiller guitar og klaver mindst 4 timer om dagen og er alligevel så organiseret, at han også har tid til lektier, venner og fritidsjob. Tidligt om morgenen, drager han glad af sted til skole på sin knallert som er pakket som et æsel med skoletaske, gymnastiktaske - og så lige en elguitar på ryggen.  

Jeg kender efterhånden mange, der til gengæld ikke føler, at de rigtigt lever livet, med mindre de laver en Facebook- eller Twitter opdatering hver anden time. Om de så har en fuldpakket dag med arbejde, rengøring, indkøb, fire snotunger, madlavning, to forældremøder og en familiefødselsdag, så når de alligevel at lave 4 status opdateringer. 

Og så kender jeg en, der læser en bog på 500 sider på et par timer. Hun læser også juridiske lovsamlinger og domme, for sjov. Hun har dertil et læsetungt studie og læser altid lige lidt ekstra for at være på den sikre side. Hun har mand, børn, vasketøj, indkøb og alle de andre gøremål der er i et travlt familieliv. Men nævner jeg en interessant bog, har hun altid lige nået at læse den til næste gang, vi ses. 

På den anden side, er der andre ting, der er så tunge for os, at de ikke kan føres ud i livet. Vi har enten ikke tid, kræfter, sko, briller, knowhow, plads eller penge til det - undskyldningerne står simpelthen pludselig i kø. 

Ind i mellem opfinder vi ligefrem forhindringer, der gør os ude af stand til at gøre det, vi måske føler, at vi burde. Jeg hørte om en kvinde der beklagede sig; hvis hun bare havde en bil, ville hun tage sin lille datter med ud på en tur. Den hurtige vil bemærke, at det netop er fordelen ved en tur, at man ikke behøver en bil. Tag din datter ved hånden, gå ud af døren og gå en dejlig tur med hende. Der er ingen forhindringer, du kan føre det ud i livet lige nu - hvis du virkelig vil.  

Hvad handler det om det der med, at rammerne skal være helt perfekte, før vi føler vi kan føre tingene ud i livet? Hvorfor står undskyldningerne i kø? Hvad skete der med lethedens princip og hvorfor er dét, der er så let for den ene, næsten uoverkommeligt for den anden? Er det bare indstillingen, vi går til emnet med, som i hvor der er vilje er der vej?  

Livet får en ekstra gnist og en lethed, når vi giver plads til dét, der interesserer os, om det er have, motion, litteratur, musik eller ramsløg betyder mindre, når blot vi er tro mod os selv og fylder livet med en hel masse, af det vi brænder for. Tænk hvor fascinerende det er, at lytte til og være sammen med mennesker der går lidenskabeligt op i et bestemt emne. Præsenteret af en ildsjæl kan selv entomologi jo gå hen og blive interessant.  

På en måde er vi som forskellige brikker i livets store puslespil. Ikke to er ens og det er først, når vi lægges sammen med alle de andre brikker; familie, venner og netværk, at vi danner et billede, der virkelig giver mening.  

Det får mig til at tænke på et citat af Oscar Wilde: "Be yourself - everyone else is already taken". Og så går puslespillet op.

De bedste hilsener

Annemette Klæbel

Besøg Vi Kvinder

Besøg Vi Kvinder på Facebook